Fuglestemmer og -video over nettet
Hent gratis RealPlayer her!For at kunne se video og høre fuglestemmer på www.fugle-net.dk kræves der, at du har installeret en RealPlayer plug-in i din browser.  

RealPlayer softwaren sørger for, at du kan afvikle video og lyd over internettet på din computer. Filerne downloades først til din temporære internetmappe og afspilles derefter fra din harddisk. 

Vi kan kun opfordre dig til at hente denne plug-in, hvis du ikke allerede har den. Det vil give din web-oplevelse en ekstra dimension – ikke alene på fugle-net.dk, men også på en lang række andre danske og udenlandske websteder.

Sådan installeres RealPlayer Plug-in (PC)

1. Gå ind på adressen http://www.real.com/products/player/ og klik på linket til den seneste udgave af RealPlayer.
Vælg den der hedder Real Player (ikke RealPlayer Plus).
2. Udfyld de påkrævede felter med navn, e-mail adresse, operativsystem, version etc. Klik derefter på knappen "Download FREE RealPlayer".
3. Vælg derefter den "lokation", hvorfra du ønsker at downloade filen og klik på det pågældende hyperlink.
4. Windows spørger nu om du ønsker at køre programmet eller gemme programmet. Marker punktet "gem programmet på disk" og tryk OK.
5. Angiv dernæst den mappe på din harddisk, hvor programfilen skal gemmes.
6. Når filen er downloaded startes Windows Stifinder eller tilsvarende program. Find det bibliotek, hvor du gemte programfilen. Dobbeltklik på filen for at starte den. Følg derefter vejledningen på skærmen.
7. Når installationen er afsluttet, åbner RealPlayer programmet automatisk med en kort velkomst-video. Dette er dit check på, at installationen har været vellykket. RealPlayer ligger nu både som et selvstændigt program på din computer og som en plug-in, som kan aktiveres inde i et browser-vindue under Netscape eller Internet Explorer.
8. RealPlayers standardopsætning vil oftest være tilstrækkelig. Har du behov for at lave individuelle indstillinger gøres dette i feltet "Preferences" under "View" i menubjælken øverst på skærmen i RealPlayeren.
9. Nu skulle du kunne gå tilbage til den side du kom fra og se video eller hører lyd på din computer. Næste gang du møder en webside med RealPlayer indhold, bør din browser automatisk aktivere RealPlayer (enten plug-in eller den eksterne version af programmet) og vise video.