Fuglesang

Fuglesang er de lyde, som fugle bruger, når de meddeler sig til artsfæller, f.eks. når en hun skal lokkes til eller et territoriet skal forsvares.

Lydene kan inddeles i :

• sang (Solsort: sang)
• kald  (Solsort: kald)
• lyde  (Solsort: advarsel)

Hvordan synger fuglene?

Fugle har ingen strube med stemmebånd. Den nederste del af luftrøret er udvidet til en slags ballon. Den kaldes trommen. Heri findes nogle hinder, der kan bevæge sig, når fuglen trækker vejret. Ved hjælp af disse hinder kan fuglen frembringe forskellige lyde.

Fuglesangen.

Fuglenes sang er meget forskellig. 
Den kan være:

• spinkel, som fuglekongens sang. 
• enkel, som musvittens sang. 
• sammensat, som solsortens sang, der næsten hver gang er en ny melodi.
• samme tema hele tiden, som gulspurvens sang. 
• tematisk, som sangdroslens sang. Temaet gentages 2, 3 eller 4 gange, hvorefter et nyt tema starter.
• voldsom, som sanglærkens sang.

Når fuglene synger, opfører de sig forskelligt.
Nogle fugle:

• sidder stille, f.eks. solsorten og gulbugen.
• hopper omkring på grenene, f.eks. løvsangeren og gærdesmutten.
• flyver, f.eks. sanglærken.

Fuglene kan synge lidt urent i den første tid. I takt med at hormonerne frigøres, bliver de dygtigere.

De gamle hanner er bedst til at synge.

Hvorfor synger fuglene?

Den stigende lysmængde om foråret sætter gang i fuglesangen.
Fuglene synger ikke i kor, men mod andre artsfæller.

Sangen er et middel til:

• at tiltrække en mage
• at forsvare et område - territorium
• at advare artsfæller
• at skabe kontakt mellem voksen og unge
• at fremme væksten af hunnens æg.

Fuglesang følger årets rytme.

Fuglenes sang følger årets gang og naturens rytmer. 
Der er stor forskel på sangens styrke på forskellige årstider.
Foråret er fuglenes store sangperiode. Sangen er meget intens og kraftig. Der skal synges for hunnen, æggene, og territoriet skal forsvares.
Sommeren er fuglenes travle tid. De skal skaffe mad til ungerne og sørge for at få dem flyveklare. Derfor har fuglene ikke tid til at synge ret meget.
Efteråret er fuglenes hvileperiode. De er færdige med at sørge for ungerne. Nogle samler kræfter til at trække bort. Andre forbereder sig på vinteren. Fuglene har nu lidt mere tid til at synge igen.

Vinteren er en barsk tid for de fugle, som har valgt at være hos os. De har travlt med at finde mad, så de kan overleve. Fuglestemmerne består mest af kald- og varselslyde.
På dage med solskin kan vi dog høre fuglene synge. Det gælder især gærdesmutte, rødhals og blåmejse.

I fuglesangskalenderen kan du se, hvornår fuglene synger.

Fuglesang følger døgnets rytme.

Om morgenen står de fleste fugle op før solen. Fuglesangen er kraftig.
Om dagen kan man altid høre fuglesang, men langt svagere.
Om aftenen tager sangen atter til i styrke.
Om natten er der kun få arter, der synger.

Sangen.

Hver sang har en bestemt karakter. Ved analyse af sangen deles den i følgende dele:

• længde
• tempo 
• tonehøjde
• klang
• styrke

Alle dele kan være af betydning, når vi skal adskille fugle, hvis sang ligner hinanden meget.