Spætmejsen påkalder sig let opmærksomheden med sit gadedrengefløjt. Det er en smuk blågrå fugl med kort hale. Den er knyttet til træstammer og tykke grene, som den haler frem fra revner og sprækker. I vintertiden supplerer den kosten med olieholdige frø som f.eks. hasselnødder. Den er lettest at få øje på i parkernes mere åbne landskab. Den præsterer det kunststykke at hoppe forlæns ned ad en lodret træstamme. Det er der ikke andre danske fugle, der kan gøre den efter.

Træløberen er en lille brunlig fugl med et tyndt nedadbøjet næb. Ligesom spætmejsen holder den til på træstammerne - især dem med ru og furet bark. I modsætning til spætmejsen, kan den kun hoppe op ad en stamme. Når den er nået helt op, flyver den til næste træ og begynder forfra ved roden. Som regel skruer den sig op ad stammerne. Den er vanskelig at skelne fra træløberen og kendes bedst på stemmen.

Den store flagspætte's korte skarpe advarselsskrig høres så snart man kommer ind i dens område. Med sit mejselformede næb hugger den sig vej ind til de træborende insekter for at hale dem ud med sin flere cm. lange tunge. Den har også nødder og koglefrø på menuen. Sidst på vinteren begynder hannen at hævde territorium. Serier af korte trommehvirvler gjalder gennem skoven og gør andre spætter opmærksomme på, at området er optaget.