Den toppede skallesluger er en rigtig øfugl. Med det toppede hoved og spidse næb kan den ikke forveksles med nogen anden and - med mindre det er så tidligt på året, at den store skallesluger endnu ikke er rejst.

Hannens top og markante farver fremvises, når den gør kur til en hun. Samtidig indtager den en stilling med fremstrakt hals og åbent næb. Man siger, at skalleslugerhannen "knirker". Se billedet!

Den toppede skallesluger ruger meget sent, og pardannelsen kan opleves hele foråret - enten på fjordens lave vand eller i øernes vandhuller - især i morgentimerne. En gang imellem ser man også hannen forfølge hunnen højlydt indover land.

Reden bygges først langt hen i maj oftest i tæt bevoksning. Efter klækningen føres ungerne til havet, hvor de dykker efter småkrebsdyr. Det er ret almindeligt at se hunner optage flere kuld i flokken. 30 ællinger er ikke ualmindeligt. Det skyldes, at nogle hunner er særlig gode til at kalde ællingerne til sig. De andre hunner holder da til i udkanten af gruppen som "tanter".

Den toppede skallesluger æder kutlinger og hundestejler, som fanges under dykning. Næbbet er tæt besat med "tænder", der gør det muligt for fuglen at fastholde de glatte og slimede fisk. Af og til kan man se skalleslugeren stikke hovedet ned under vandet, for at se om der er bytte i nærheden. Da skalleslugeren er en dykand, er den ikke afhængig af lavt vand, som svømmeænderne er det.