Efterårstrækket er nu ved at være forbi, og dermed har vore ynglende trækfugle forladt os for at overvintre længere sydpå.

Til gengæld kommer vore vintergæster fra de øvrige skandinaviske og østeuropæiske lande. Nogle arter kan visse år komme i titusindvis. Vi kalder dem invasionsfugle. Til denne gruppe hører bl.a. kvækerfinke, silkehale og sjagger.

De fleste sanglærken forlader landet, hvis det ikke er meget mildt i vejret.

Store flokke af nordiske alliker ses på træk over landet.

Ryleflokke kan stadig ses i fjordene.

Fjordenes bestande af knopsvaner øges med svaner fra andre steder.

Sangsvanerne ankommer fra Norge og Sverige. De kan ses i vore lavvandede områder, hvor de søger føde. Deres karakteristiske kald høres også.

Også den mindre pibesvanes kan ses på træk. I særligt milde vintre kan den blive her i landet.

Invasionsfuglene kommer til os nord- og østfra. Til disse hører bl.a.silkehaler, der slår sig ned i bærrige buske og æder løs. Kvækerfinker, som er hyppige gæster i skoven og på foderbrætterne, mens sjaggerne er mere sky. De tumler rundt i store flokke og slår sig gerne ned i haver, hvor der er æbler. Deres karakteristiske kald ”sjæg-sjæg-sjæg” høres tydeligt.

Store og lille korsnæb kan også ses som vintergæst. Med det meget karakteristiske næb bearbejder de kogler fra nåletræerne. De kan også ses i æbleplantager, hvor di er i gang med at gnave sig ind til kernerne.

Dompapperne er trofaste gæster ved foderbrættet, hvis der fodres regelmæssigt. De er meget tillidsfulde, og man kan komme tæt på dem.

Gæssene kommer på gennemtræk nordfra.

Fiskehejrerne trækker bort. Der er dog en tendens til, at mange bliver her i landet vinteren over, især fordi de sidste vintre har været ret milde.

Skandinaviske store skalleslugere overvintrer i fjordene.

Hvinænderne ankommer hertil for at overvintre hos os. De ses især i fjordene.

Kragernes hæse skrig er en af de få fuglelyde, man lægger mærke til. Dog kan gærdesmuttens hidsige strofer også høres.