Marts
Alle ande- og mågefugle er nu fredet.
Gråændernes kurmageri kan ses i byens parker.
Sanglærken synger i det åbne land.
Solsorten synger i morgendæmringen og aftenskumringen.
På stille og klare dage trækker mange musvåger gennem landet.
Rørspurven begynder at dukke op i rørskovene langs åerne.
Vibernes sangflugt kan opleves over de lave fjord- og åenge.
Edderfuglene begynder at indfinde sig i fjordene.
Hættemågerne har fået deres brune hætte.
Den hvide vipstjert ankommer nu.
Klyderne ankommer til ynglepladserne.
Gråænderne lægger æg.
Engpiberens sangflugt kan opleves over strandengen.
Sangdroslen er ankommet og synger nu i ådalene.
Sølvmågerne indfinder sig i redekolonierne.
| Aktiviteter |
|
Byg en redekasse
Prøv at bygge
en redekasse og sæt den op i nærheden af jeres klasselokale. I nærheden af redekassen kan man sætte et fuglebad. Vandet skal udskiftes jævnligt. Fuglene drikker af vandet - især i tørre perioder - og mange fugle holder af at bade i varmt vejr. |