Fuglene ved foderbrættet

Forslag til undervisningsforløb for 3. – 5. klasse i Natur/Teknik  

Download materialet i PDF-format her.       

Formål:

Eleverne skal have mulighed for:

Optakt

Optakt til dette emne kan være en tur omkring skolen. Fugle iagttages og bestemmes. Spørgsmål, som kunne komme fra eleverne, kunne være:

Når I er kommet hjem, laves en liste med navnene på de fugle, som I har set på jeres vej. Lad eleverne finde dem på www.fugle-net.dk og bemærk særlige kendetegn, der kan være til hjælp senere.

Fugleskema til turen

Vi lærer fuglene at kende
Materialer:
Fuglebog, fx Fugle i farver eller www.fugle-net.dk.
Stregtegninger af de almindeligste vinterfugle. Kan udskrives her fra programmet.
Farver – gerne farveblyanter.

Lad eleverne farvelægge fuglene. Det skal gøres omhyggeligt, så slutresultatet er tilfredsstillende og kan bruges som bestemmelsesnøgle. Derfor er farveblyanter at foretrække frem for almindelige farver. Lav et lille hæfte eller sæt arkene i mappen.

Lav et ekstra sæt, som kan ligge i eller hænge ved klasseværelsets vindue, så iagttageren altid har en fuglebog ved hånden.  

Fugleark til farvelægning

På arkene er medtaget følgende fugle:

Musvit, blåmejse, sortmejse, gråmejse, halemejse, rødhals, bogfinke, kvækerfinke, dompap, gråspurv, skovspurv, solsort, sjagger, grønirisk, spætmejse, stor flagspætte, gråkrage, husskade, ringdue, tyrkerdue, spurvehøg.

Hvis du på skolen har udstoppede fugle, kan de indgå her i indlæringsfasen.

Læg især vægt på særlige kendetegn på fuglene, fx:

Den egentlige fugletælling kan nu godt begynde, men når foderbrættet er færdigt, vil der være flere fugle at holde øje med.

Kommentarer til fugletællinger ved foderbrættet omtales senere.

Vi bygger foderhuse

Vi kan hjælpe fuglene gennem vinteren bl.a. ved at fodre dem. Samtidig har vi den gode mulighed, at vi kan komme tæt på dem og iagttage dem, mens de spiser.

Her følger modeller på et par foderhuse, som er nemme at fremstille.

Model 1


Materialer:
2 trælister 40 x 2,5 x 2,5 cm.
2 trælister 35 x 2,5 x 2,5 cm.
Vandfast krydsfiner 40 x 40 x 1,5 cm.
Hammer
Søm
4 store øskner
Snor – evt. nylonsnor
Skruetrækker eller fladtang.

Følg brugsanvisningen på tegningen.

Model 2

Materialer:
2 stk. vandfast krydsfiner 40 x 40 x 1,5 cm.
4 stk. trælister 30 x 2,5 x 2,5 cm (Hjørnepinde)
2 stk. trælister 40 x 2,5 x 2,5 cm.
2 stk. trælister 35 x 2,5 x 2,5 cm.
Søm eller skruer
Hammer eller skruetrækker
4 store øskner
Snor, evt. nylonsnor.

Følg brugsanvisningen på tegningen.  

Foderautomat

Den færdige foderautomat.

Materialer:
1 bræt - fx. 25mm x 150 mm x 2m
2 masonitstykker (evt. plexiglas) 250mm x 160mm
60 cm rundstok - Ø 10mm
skruer (evt. søm)
2 hængsler

Følg brugsanvisningen på tegningen.

Foder 

Det er vigtigt at finde ud af, hvad de enkelte fugle helst vil have at spise på foderbrættet.  
Det kan der laves forsøg med.  
Prøv fx dette eksperiment.

Materialer:
Tomme bakker, fx karsebakker
Solsikkefrø, rugbrød, franskbrød, hvede, hirse, nødder, æble

Sæt bakkerne på foderbrættet.
Fyld kun én slags foder i hver bakke.  
Brug skemaet og notér, hvad de enkelte fugle foretrækker at spise.

Andre forslag: 

Foderautomat   Fedtkogle   Nøddekæde

Fugletælling

Når fuglene har vænnet sig til foderstederne, kan du påbegynde den egentlige fodring og optælling af besøgende fugle. (Evt. diagrammer i excel)

Hertil kan du bruge skemaet: ”Hvilke fugle besøger vores foderbræt?”.

Sørg for at udnævne en 'tovholder' pr. dag/uge, så iagttagelserne skrives ned.

Du kan fx vælge et bestemt tidspunkt hver dag, hvor der skal iagttages.  
 
Prøv at sammenligne med de officielle optællinger.

Vinterfuglenes TOP 20

På landet    I villahaver
1. Musvit 100 Solsort 100
2. Bogfinke 95 Musvit 98
3. Solsort 93 Grønirisk 93
4. Blåmejse 93 Blåmejse 89
5. Skovspurv 85 Gråspurv 85
6. Grønirisk 85 Bogfinke 83
7. Rødhals 70 Skovspurv 78
8. Gråspurv 68 Rødhals 59
9. Sumpmejse 45 Tyrkerdue 57
10. Sortmejse 35 Sumpmejse 35
11. St. flagspætte 35 Dompap 24
12. Tyrkerdue 30 Stær 20
13. Kvækerfinke 28 Kærnebider 20
14. Dompap 28 Husskade 17
15. Skovskade 28 St. flagspætte 17
16. Jernspurv 20 Kvækerfinke 17
17. Gulspurv 18 Sortmejse 15
18. Kærnebider 18 Spætmejse 13
19. Spætmejse 15 Ringdue 13
20. Spurvehøg 13 Skovskade 13

Tallene efter arten angiver %-haver, hvor fuglen blev observeret i.         

Du kan også lave aktiviteter om:

Rigtig god fornøjelse!

Lars Groth