Foråret på Viggelsø

Dette er en beskrivelse af foråret på Viggelsø. Måske kan du opleve de samme ting, der hvor du bor!

På grænsen til forår
Foråret kommer som regel ikke på en bestemt dato. Vinteren og foråret glider næsten umærkeligt over i hinanden med små ryk og hyppige tilbagefald.
Årene er forskellige fra hinanden. En kold vinter med islæg på fjorden kan skubbe foråret helt hen i april. Fuglene har da nok at gøre med at sikre sig føden i vågerne, og planterne forlænger vinterhvilen. Andre år har milde vinde hersket det meste af vinteren. Forårstegnene kan da opleves på de første lune februardage.
Uafhængigt af forårets komme opholder nogle af fjordens vintergæster sig i området til hen mod maj. De forlader først stedet, når foråret er nået til deres ynglepladser højt mod nord.
Småflokke af hvinænder, troldænder og taffelænder dykker efter fjordbundens snegle og muslinger. Knopsvanerne og sangsvanerne må klare sig på det lave vands ålegræs og alger. Slipper de op, går de på land og afgræsser vintersæden på markerne. Den store skallesluger jager fjordens hundestejler og kutlinger under vandet, og den islandske rødben fanger småkrebsdyr i vandkanten. Allesammen samler de energi til det krævende traek nordpå og til den kommende ynglesæson.
I milde vintre undlader nogle af vore egne yngletrækfugle turen til vinteropholdsstedet og overvintrer i Odense Fjord. Gravænder og viber hører til i denne gruppe, ligesom enkelte fiskehejrer og skarver kan træffes vinteren igennem.
En del af vore standfugle udnytter også fjordens forekomster af føde. Store flokke af blishøns æder af vandplanterne. Gråænder og lappedykkere finder ligeledes føden på fjorden. Men det er naturligvis umuligt at se, om det er vore egne ynglefugle eller trækfugle andre steder fra.

De første forårstegn
Allerede i slutningen af februar ankommer de første trækfugle. Det er ofte deres stemmer, der påkalder sig vores opmærksomhed. Stærene, der har overvintret i England, synger i småflokke fra parkens træer, og gærdesmutten lader sin skingre sang høre fra buskadset i parken.
Fra nu af kan vi vente at se de første sanglærker. På en lun og stille formiddag kan man høre deres kaldlyde.
Når den første varmfront med sydvestlige vinde passerer landet, er de første viber der - hvis nogle da ikke har overvintret.
De livlige strandskader kommer også tidligt fra overvintringspladserne ved de vesteuropæiske kyster. Deres skrig høres i godt vejr fra mudder- og sandbankerne i fjorden.
Er temperaturen blot over frysepunktet, kan de første grågæs være i området allerede midt i februar. De har tilbagelagt strækningen fra Sydspanien, og skal nu have "tanket op" med friske græsspirer.
Fiskehejrerne kommer nu på besøg i kolonien. De fleste af dem har været en tur sydvest på, medens nogle få har holdt stand vinteren igennem.
I begyndelsen af marts har de første gråænder lagt æg.
De fleste planter lader endnu vente på sig. Men der er dog undtagelser. I vandhullet ved gården blomstrer den røde hestehov samtidig med parkens erantis og vintergækker.
De første insekter viser sig også nu. På stille dage sværmer vintermyggene på lævendte steder, og de første humlebidronninger er gået af dvale og leder efter et sted at stifte bo.
Efter snelaeg ses markmusenes gange tydeligt i det sammenfaldne vintergræs.

I Iøbet af marts
Fuglesangen tager nu til. Solsort og gulspurv blander sig i koret. Sangdroslen kommer til midt i måneden, og ude over strandengen kan man høre den lille engpibers klagende kaldlyde. I slutningen af marts kan de første rørspurve opleves i tagrørene. Den hvide vipstjert vender hjem og fanger insekter lavt over jorden.
Solens livgivende stråler får strandens lægekokleare til at gro, og på tørre strandvolde er der gang i den lillebitte gæslingeblomst, der blomstrer i slutningen af måneden. På solvendte lerede skrænter kan følfoden blomstre nu. Fjordens edderfuglebestand befinder sig nu i Yderfjorden. På stille dage høres koret af "syngende hanner" i det fjerne. Samtidig ankommer de første flokke af pibeænder, der skal videre nordpå. De nordiske hjejler benytter også området som rasteplads. De første klyder kan iagttages ved månedens slutning.
Der er træk af rovfugle nu. Musvåger og fjeldvåger slår sig ned på øen for en stund - og det er nu man skal kigge efter mosehornuglen, der gerne raster på strandengene.
Mågerne er i yngledragt og begynder at indfinde sig i kolonierne, hvorfra deres skrigen høres.
Markernes harer er også godt i gang. Hannerne udkæmper boksekampe om hunnerne.
Selvom fjordens vand endnu er koldt, er de første vandmænd begyndt at vise sig. De er ikke større end en 25-øre. Så snart vandet bliver en smule varmere, går mysiderne (små rejelignende krebsdyr) ind på lavt vand. De er føde for en mængde småfisk.
Mange fisk yngler i det kolde forårsvand. Det gælder stenbider, ulk, tangspræl og tangsnarre, der alle har yngelpleje. Også vårsilden gyder over stenet bund i fjorden.

April - det koger af liv
Medens lægekoklearen blomstrer langs kysten, ankommer nye trækfugle fra vinterkvartererne. Flokke af krikænder raster mellem Viggelsø og Kærby Fed. Midt i måneden kan vi vente havternerne tilbage på ynglepladserne. Mågerne har indtaget deres territorier i redekolonierne og kæmper nu om grænserne. Af og til kommer en rovfugl gennem området og følges skrigende til dørs af en sværm af måger. I fiskehejrekolonien er der fuld gang i redebygningen, medens strandskader, rødben og gravænder har opdelt sig i par. Overalt kæmpes der om territoriegrænser. Den toppede skalleslugers fascinerende parringsspil kan opleves i morgentimerne.
Allerede i månedens start ankommer den nye generation af små glasål efter en lang rejse fra Sargassohavet. De er fremme samtidig med, at planktonalgerne begynder at formere sig i takt med det tiltagende dagslys. Lyset og varmen passer også den salttålende kveller godt. Den spirer nu i fugtige lavninger langs stranden.
Der er fugle overalt. Strand og strandeng ligefrem summer af liv både dag og nat. De trækkende vadefugles kald høres oppe fra nattemørket, medens de haster nordover.
I gårdens store poppel er tårnfalkeparret i færd med at bygge rede, og langs stranden ligger knopsvanerne på deres store reder.
Ved månedens slutning har edderfuglene lagt æg, og de første gråandekuld dukker op. Et tyndt grønt slør i trækronerne varsler maj og løvspring og så er det tid at se efter landsvalen.

Maj måned og Iøvspring
Nu er dagen så lang og temperaturen så høj, at buske og træer springer ud. Hyld og hvidtjørn har været på vej længe, men nu kommer også de store træer, begyndende med elm, lind og spidsløn og sluttende med ask og poppel. Om få år er også bøg og eg med til at præge løvspringet. På stranden er flere lys- og varmekrævende planter begyndt at gro, og mælkebøtterne blomstrer i tusindvis i vejkanten. I lavningen på øens nordspids blomstrer den gule engkabbeleje.
Nye trækfugle ankommer stadig. Den lille kobbersneppe raster i bugten nord for Klintebjerg. Også brushøns kan slå sig ned for en stund. Om få år kan man måske se hannernes arenakampe i Inddæmningen.
Måneden igennem ankommer vore insektædende sangfugle: Løvsanger, rørsanger, nattergal, gulbug og til sidst kærsangeren. Fuglesangen er på sit højeste nu, og gøgen blander sig i koret.
I slutningen af maj kan man være heldig at se hvepsevåger på træk mod nord. Hvepsevågerne er de sidste trækfugle, der passerer landet.
Fjordvandet er blevet så varmt, at hesterejerne vandrer ind på det lave vand for at yngle, og det myldrer af liv i ålegræsset. Stimer af blanke hornfisk er gået ind i fjorden for at gyde.
Insekterne er talrige nu. Ved gårdens vandhul flyver skinnende blå vandnymfer. Blandt sommerfuglene er auroraen med de orangefarvede vingepletter en af de mest farvestrålende.
I slutningen af maj er der reder, æg og unger overalt. Sommeren er på vej.

Forsommer
I juni er alle trækgæsterne væk. Løvet har nu lukket for udsynet gennem hejreskoven og parken. Øen synes mindre nu, hvor alt er grønt, og de nyplantede træer har sat nye årsskud.
Langs stranden står tætte bælter af strandkogleaks, strandmalurt og harrilsiv - og tagrørene er ved at få højde. Hist og her står den store og smukke kvan med kuglerunde blomstrende skærme.
Der er mange børsteorme, bløddyr og krebsdyr i fjorden nu, så føden er rigelig til de snart flyvefærdige mågeunger, der vralter omkring på stranden.
I poplen ved gårdens vandhul tigger tårnfalkenes unger om føde. Kaffebrune stæreunger flyver støjende omkring. Svaner og gravænder har dununger. Endnu ruger de fleste toppede skalleslugerhunner, men i midten af juni har de også ællinger.
Selv om der stadig er liv i fuglekolonierne, er ynglesæsonen ved at være slut. Den nye generation er på vej.
Allerede inden skolernes sommerferie er de første trækkende vadefugle, bl.a. stor regnspove og sortklire på vej tilbage fra ynglepladserne i nord. Det er blevet sommer.