Fugle er ude i al slags vejr. Derfor har de fleste fugle hele kroppen dækket af fjer. De har mange forskellige funktioner hos fuglene. Det kunne se ud som om, fjerene sidder jævnt fordelt, men når man undersøger fx en død fugl, kan man se, at fjerene er anbragt i felter, så de kan dække hinanden. Antallet af fjer svinger meget fra fugl til fugl.

Opgørelser viser, at
• svaner har ca. 25.000 fjer
• tamhøne har ca. 9.000 fjer
• gråspurv har ca. 1.500 fjer
• landsvale har ca. 1.500 fjer.
 

En fjer består af en slags horn, der er fyldt med luft. Den er både elastisk og let. En udvokset fjer har i midten et ret stift skaft. Den nederste del af skaftet kaldes posen. Den sidder fast i en fordybning i huden, som kaldes en fjersæk. Hvis du ser en plukket fugl, kan du se de mange fjersække. De ligner ”gåsehud”.

Fjerens opbygning
Fjerene kan bevæges. Det kan du se, når fuglen rejser sine fjer eller gør sig tyk - ”puster sig op”.
På begge sider af skaftet er der en masse stråler, som giver fjeren sin endelige form. Strålerne har sidestråler eller bistråler, der holder fast i hinanden ved hjælp af ganske små kroge. På den måde får fjeren en luft- og vandtæt overflade, som sammen med de øvrige fjer dækker og beskytter fuglen. Fjerene giver fuglen en afrundede form, som gør det nemmere for den at komme fremad, når den flyver eller svømmer.

Fjerenes farve
Fjerenes farver er med til at give fuglen forskellige fordele. Farverne kan fx være med til at camouflere fuglen, så den falder nogenlunde sammen med omgivelserne og derfor er svær at få øje på. Det har især betydning for hunnen, når den ruger. Når rovdyret har opdaget sit bytte, kan byttets særlige kraftige farver på vinger eller hale medvirke til, at rovdyrets opmærksomhed følger de kraftige farver. Derved kan byttet føre rovdyret væk fra reden med unger.

Dun
En fjer begynder med at være et dun, som har et spinkelt skaft. Den mangler helt hæftekroge på bistrålerne. Derfor danner fanen ikke en sammenhængende flade. Fugleungernes første fjer er dun. De udvikles efterhånden til fjer, fordi skaftet vokser og bliver længere. Dunstrålerne slides af. Der dannes nederst på skaftet fjerstråler med kroge. Fjerene dækker efterhånden kroppen. Disse fjer kaldes dækfjer.

Dækfjer
Mellem dækfjerene findes til stadighed dun, og luften i dunlaget danner en ”dyne” omkring fuglens krop, så varmen ikke kan slippe væk. På varme sommerdage kan en fugl ligesom du få det for varmt.
Så spiler den dækfjerene fra hinanden. På den måde kan fuglen komme af med sin kropsvarme. Hvis det er koldt, gør den ”dynen” omkring kroppen tykkere ved at ”puste sig op”. Luften mellem fjerene isolerer, så den kolde luft ikke kan komme ind på fuglens krop.

Styrefjer
Halens fjer er styrefjer. Fuglen kan vende og dreje fjerene, så de er med til at bestemme den retning, som fuglen vil flyve i. Styrefjerene er som regel længere end fuglens øvrige fjer. De er mere symmetriske. Fanen sidder i midten af fjeren.

Svingfjer
Fjerene på vingerne udvikler sig til svingfjer. Svingfjer er meget bevægelige. Fuglen bruger dem til at bestemme både fart og retning. Håndsvingfjerene har især stor betydning under flugten. De hjælper de store fugle, så de kan holde sig svævende i lang tid, hvis de indstiller håndsvingfjerene rigtigt. Derved kan fuglene spare mange kræfter.

Fjerpleje
Fuglene er naturligvis godt klar over, at det er vigtigt, at deres fjer er rene. Ellers kan de ikke fungere, som de skal. Mange fugle bader. Gråspurvene elsker at have et fuglebad. De plasker rundt i badet og ser ganske våde ud. Derefter rejser de fjerene, så de hurtigt kan lufttørres. Andre fugle bader i regnvejr. Så åbner de fjerene, så vandet kan komme ind i mellem dem. Men efter badet skal fuglene sørge for, at fjerene kommer i orden. Derfor ser du også tit, at fuglene sidder og ”pudser sig”. De renser deres fjer. De lader den enkelte fjer glide gennem næbbet. Ved små bevægelser med næbbet fjernes snavs og eventuelle skadedyr som fjerlus og mider. Pudsningen sørger også for, at bistrålerne igen hæftes sammen, så fjeren er hel. De fleste fugle har en fedtkirtel på gumpen. Du kan se, at fuglene med næbbet henter fedt fra kirtlen og fedter fjerene ind. Så kan vandet ”prelle af” på fjerene.

Sandbadning
Nogle fugle bruger sandbadning til at fjerne utøj fra fjerene. De laver en lille fordybning i tør, løs jord. Her lægger de sig og ryster sig, mens de vender og drejer sig i jorden. De små jordpartikler kommer ind mellem fjerene. Når fuglene efter badningen ryster fjerene kraftigt, falder jordpartiklerne igen af. Med sig tager de snavs og utøj.

Myrebadning
Nogle fugle bruger myrer til at fjerne utøj fra fjerene. En skovskade opsøger ligefrem en myretuer. Den lægger sig i tuer og spreder fjerene, så myrerne kan kravle ind mellem dem. Når myrerne komme ind mellem fjerene, bliver de forskrækkede. Som forsvar sprøjter de en væske – myresyre – ud på fjerene. Man mener, at denne myresyre kan slå mider og lus ihjel.

Fældning
Fjerene slides efterhånden. Derfor må de udskiftes en gang imellem. De gamle fjer løsner sig og falder af. Men i løbet af kort tid, vokser der nye frem som erstatning. Når fuglen skifter fjerene, siger vi, at den fælder. I den periode, hvor fuglen fælder, er den mere sårbar overfor sine fjender. Hos de fleste fugle foregår fældningen én gang om året som regel efteråret.

De fleste spurvefugle skifter kun fjer denne ene gang. Andefugle skifter to gange om året. De har en vinterdragt og en sommerdragt. De er ofte meget forskellige. Hannen har brug for en flot dragt, når den skal finde sig en hun. Så skal den imponere hunnen, og det bruger den bl.a. den flotte fjerdragt til.

Én af vore almindelige fugle, stæren, fælder om efteråret. Så får den nye fjer med hvide spidser. Når vi ser stæren igen næste forår, er de hvide spidser væk, mens resten af fjerene stråler i stærke farver.

Fjer og olie
Du har sikkert set, at olie kan være med til at dræbe fugle. Når en fugl har været i berøring med olie, går den sin sikre død i møde. En olieplet på størrelse med en femkrone er nok. Olien klistrer fjerene sammen. Så ødelægges det fedtlag, som sidder på fjerene og beskytter mod vand.

Når fedtlaget er ødelagt, kan det kolde vand trænge ind til fuglens krop. Det virker, som hvis du har en regnfrakke på med vådt tøj inden under. Fuglen bliver våd, kold og tung. Den drukner eller søger ind mod land. Her vil den ret hurtigt dø af kulde og sult.

For at holde kropstemperaturen må fuglen sætte sit stofskifte op. Det kræver mere mad. Men fuglen er for hæmmet af olieforureningen, så den er ikke i stand til at finde mad nok. Derfor bruger den af sit fedtdepot, som er dens sidste madreserver. Når de er brugt op, afkræftes fuglen meget hurtigt og dør. Derfor ser du også, at jægere bestilles til at skyde de olieramte fugle, så de ikke skal lide en pinefuld død.