Efteråret på Viggelsø

Dette er en beskrivelse af efteråret på Viggelsø. Måske kan du opleve de samme ting, der hvor du bor!

August og sensommer
Ved skoleårets start i begyndelsen af august er høsten allerede i fuld gang. På stille dage kan man høre mejetærskernes rumlen gennem varmedisen helt ud på Viggelsø. Dag for dag skifter det gule landskab gradvist farve til brunt og sort, efterhånden som markerne pløjes op og gensås med ny vintersæd.
August er vores varmeste måned. Til tider er den også en fugtig måned til irritation for landmanden, der må indstille markarbejdet, når voldsomme sommerbyger fejer hen over landet - ofte ledsaget af torden. I de lune augustnætter ses lynene på lang afstand, uden man kan høre den medfølgende torden. Det er det, der kaldes kornmod. Er man alligevel sent oppe, er det værd at kikke efter stjerneskud, der er talrige netop i august.
HvidklireFugletrækket har været i gang længe. På fladvandet har sortklirer og hvidklirer travlt med at søge føde sammen med de efterhånden fåtallige store regnspover. Inde i strandkanten fanger små familiegrupper af mudderklirer tanglopper. Alle har de smukke klangfulde fløjt, der især høres, når de forstyrres.
Fjordens rige udbud af børsteorme, bløddyr og krebsdyr er på sit højeste nu efter en lys og varm sommer, og spisekammeret er fyldt op til de trækfugle, der i de næste par måneder vil besøge vaderne ved Viggelsø.
Langs stranden står et rent vildnis af frodige urter som den høje kærsvinemælk, dueurt og tagrør. Helt ude i tidevandszonen blomstrer den salttålende strandasters med smukke violette kurvblomster. I det hele taget er der en frodig vækst af vilde og indslæbte planter på alle udyrkede arealer.
Mange af planterne spreder deres frø på denne årstid, og luften kan på tørre dage være fyldt med fnok, der bærer frø viden om. Korsedderkoppernes unger, der også spredes med vinden, ses bedst i modlys på en solbeskinnet eftermiddag.
Hyld og røn står tunge af modne bær, og flokke af stære slår ned sammen med gumpetunge solsorteunger for at tage for sig af de søde og sure retter.
I den gamle parks østlige udkant står et hegn af røde og gule mirabeller. De bærer som regel rigeligt, og hen på måneden flyder det med overmodne blommer under dem. De søde frugter opsøges af guldfluer og store spraglede dagsommerfugle, der har brug for sukkersaften.
Gedehamsene har helt de samme vaner, så pas på, når I spiser af blommerne. Svirrefluerne, der kan stå stille i luften, ligner gedehamsene, men er helt ufarlige. De bluffer bare - og redder som regel livet.
Ved øens to større vandhuller er der også oplevelser at hente: Søkogleaks og strandkogleaks står i tætte bestande. Hen over dem jager store metallisk farvede guldsmede fluer, medens markgræshopperne spiller i det lange augustgræs.
Der er næppe noget andet tidspunkt, hvor naturen viser en sådan frodighed.

September og jævndøgn
September markerer for alvor overgangen fra sommer til efterår, selv om der stadig kan forekomme varme og stille dage.
Fjordens vand holder endnu på sommervarmen; men med de kortere dage daler temperaturen gradvist. Den 23. september er det jævndøgn, så er dag og nat lige lange. Natten mellem den sidste lørdag og søndag i måneden skifter vi fra sommer- til vintertid. Det udelukker dagslys efter spisetid om aftenen.
Den første september går jagten ind på svømmeænder og vadefugle, og fjorden genlyder af strandjægernes skud fra den tidlige morgen - og fra nu af bliver fuglene mere sky og holder sig på længere afstand af mennesker.
VibeDe kortere dage og faldende temperaturer sætter mange af de skandinaviske ynglefugles træk i gang. For mange af dem er vaderne og fladvandet omkring Viggelsø en vigtig rasteplads på rejsen, og måneden igennem ankommer flokke af ænder og vadefugle. Talrigst forekommer hjejler, viber og ryler. Blandt ænderne er pibeænder, gråænder og krikænder i overtal. Også rovfugletrækket er i fuld gang, og øen gæstes regelmæssigt af musvåge, fjeldvåge, tårnfalk og spurvehøg.
Med den stigende luftfugtighed klækkes myriader af myg fra øens vandhuller. Det har landsvalerne opdaget. De jager i stort tal over græsset i inddæmningen. Det gør dem i stand til at gennemføre det krævende træk til Sydafrika på slutningen af måneden.
På solskinsdage er der endnu mange insekter. Admiraler og dagpåfugleøjer udnytter den sidste nektar, inden de går i vinterdvale, og guldsmedene danner stadig parringshjul ved vandhullerne.
Flyvende sommer kan opleves på varme dage. Man får til stadighed edderkoppespind i ansigtet fra de små korsedderkoppeunger, der lader sig sprede ved vindens hjælp.
Mens markerne ser bare og mørke ud, bugner det med vilde planter i strandkanten. Mange af dem blomstrer endnu især den violette strandasters.
Den stigende luftfugtighed lokker også efterårets svampe frem. Stubmarkerne kan være helt hvidprikkede af posesvampe, mens grupper af champignon og blækhatte bryder frem de utroligste steder.
September er overraskelsernes måned.
Den sidste nat i måneden går strandjægerne atter i stilling. Nu gælder det dykænderne, så bliv ikke forskrækket, hvis det buldrer løs om morgenen den 1. oktober.

Oktober og Iøvfald
Vejret er blevet mere ustadigt. Efterårsstormene fejer henover fjorden ledsaget af regn eller byger. Ind imellem kan man opleve milde solskinsdage som sensommerens sidste krampetrækninger. Det skiftende vejr stiller krav til påklædningen. Er den i orden, er der store naturoplevelser at hente udendørs.
Vintersæden, der blev sået i september, er nu spiret, og markerne er atter blevet grønne. Hegnenes træer og buske er tunge af bær og frugt, og grønirisker, stære og drosselfugle har travlt med at æde sig mætte.
Langs stranden står kvan, pastinak og kærsvinemælk som vinterstandere og venter på, at blæsten skal sprede deres frø. De modne tagrør bliver i en kort periode orangerøde, inden de gulner helt, og nu kan de skæres til rørpenne.
På lune dage kan der være mange insekter i luften. Guldsmede kredser i nærheden af gårdens vandhul, og de søde overmodne blommer trækker farvestrålende sommerfugle og fluer til.
Fugletrækket er stadig i fuld gang.
KnortegæsDagligt ankommer nye træk. Nordiske hjejler og viber fylder luften med deres skrig, og på det lave vand langs kysten er rylerne travlt optaget af at fange småkrebs. Det er her i oktober, at knortegæssene ankommer. De æder af fjordens ålegræs sammen med pibeænderne.
Om natten trækker drosler og vadefugle over øen. Man hører deres kaldelyde oppe fra mørket. De sidste svaler er her endnu og fanger insekter lavt over engen, medens stærene nøjes med at fange dem nede i græsset. Store flokke af krager og alliker raster i området, inden de også søger sydpå.
Af og til slår en trækkende rovfugl sig ned på øen. Det er især spurvehøg og musvåge, men ind imellem kan man være heldig at se den blå kærhøg ude over engen.

November, vinteren nærmer sig
I løbet af november forlader de sidste trækgæster Viggelsø. De faldende temperaturer og de stadig kortere dage tvinger dem af sted til mere gunstige steder. Tilbage er de fastboende: Harerne, mosegrisene og markmusene. De er i stand til at modstå en kold og blæsende vinter. Af og til høres et vemodigt fløjt fra en sen hjejle eller et hæst krageskrig - ellers hører man kun vindens susen i træer og vinterstandere.
Og dog! Pludselig lyder en hel trompetkoncert et sted ude fra fjorden. Det er en familiegruppe af nordiske sangsvaner, der forsvarer deres fødeterritorium - eller også er de urolige over en blå kærhøgehun, der er på vej ind mod diget efter en markmus. Begge er de vintergæster, der har afløst efterårets trækgæster.
BlishøneUde i Gåsebadet ligger en flok nordiske troldænder, og bag dem en større flok blishøns, der blander sig med de overvintrende knopsvaner - så der er liv endnu.
Går man ind i parken hører man måske en smeldende fanfare fra gærdesmutten. Den synger hele året.
Nede på molen står lægekoklearen med små tykke og kødfulde blade, fint ordnet i en roset. Den har gjort sig klar til vinteren.
I slutningen af måneden går solen ned før kl. fem - på klare dage i et brag af rødt. Vintersolhverv nærmer sig.