Nordiske dykænder på vinterbesøg

Fra slutningen af oktober ankommer flokke af ænder fra Skandinavien, Østersølandene og Rusland. Det er fugle, der tilbringer vinteren i de lavvandede områder for at udnytte de rige forekomster af fisk, krebsdyr, bløddyr og børsteorme. Hvis føden er tilstrækkelig, og området ikke fryser til, bliver de i området hele vinteren, indtil de atter vender tilbage til ynglepladserne om foråret.

Hvinand - hanHvinænder har fået deres navn på grund af den hvinende lyd, der frembringes af vingerne under flugten. Et andet godt kendetegn er hannernes hvide plet mellem øjet og næbroden. De kommer fra de svenske og finske nåleskove, hvor de bygger rede i hule træer - ofte i sortspættens aflagte huller - derfor har de også en udbredelse, der ligner sortspættens.

Hvinænder yngler også gerne i redekasser.

Hvinændernes fødevalg er alsidigt, men består især af små snegle og muslinger, småkrebsdyr og små fisk, som kutlinger og hundestejler. Fuglene ligger i dagtimerne ofte spredt ud over fladvandet i småflokke.

TroldandTroldænder. Selv om troldanden er en spredt ynglefugl i Danmark, er langt de fleste vintergæster fra landene nord for Danmark. Ofte ligger de i tætte flokke på vore søer i dagtimerne. Her ligger de og hviler, indtil det bliver mørkt. Så flyver de ud på fjordene, hvor de dykker efter snegle, muslinger og små børsteorme.

De kan kendes fra bjergænderne på hannernes top og helt renhvide sider. Hunnerne er brune med mere udviskede farver og med ganske kort top.

Taffelænder. Spredt i troldandeflokken ligger der ofte enkelte taffelænder. Taffelænderne kommer fra Østersølandene. De fleste af dem trækker igennem Danmark, men nogle bliver altså tilbage som vintergæster. Deres fødevalg overlapper troldændernes, og derfor ligger de ofte de samme steder som dem.

Hannerne er lette at kende på det kastaniebrune hoved og den lyse krop. Hunnerne er mere ensfarvede brune, men lysere end troldandehunnerne.

BjergænderBjergænder. Bjerganden ligner en lidt større udgave af troldanden; men den mangler toppen og den sorte ryg. Hunnen har et tydeligt hvidt parti ved næbroden.

De smukke dykænder kan forekomme i store tætte flokke, der i dagtimerne ligger ret langt til havs. I nattetimerne søger de ind til kysten, hvor de dykker efter småsnegle og muslinger.