August

De første viber forlader landet.

Svalerne samles i store flokke. (Landsvale, bysvale)

Kærsangeren begynder sin rejse til Afrika.

Hættemågerne søger om aftenen ud til havet for at overnatte.

Stormmågerne forlader ynglepladserne.

Antallet af skarver i kolonierne kulminerer.

Ved jævndøgnstid besøger flokke af pibeænder fjordene på deres sydgående træk.

Edderfuglens ællinger er nu ved at være flyvefærdige.

Aktiviteter
Fjersamling

I fjorde og andre lavvandede områder kan man på denne tid finde mange fuglefjer. Det er fra fx ænder og knopsvaner, der skifter en del af fjerdragten ud.

  • Prøv at finde ud af, hvilken fugl fjerene stammer fra.
  • Sæt fjerene op på en plade. Du kan ordne dem efter deres anvendelse: svingfjer, halefjer, dun osv..

Pennefjer

  • Prøv at lave en fjerpen (se her!)

Hvor flyver trækfuglene hen?

De første trækfugle begynder at forlade landet.

  • Prøv at finde ud af hvilke fugle, der trækker bort i august og indtegn deres vinterkvarter på kortet.